Frank Jensen

En blandet by med blandede boliger


København er i voksealderen. Hvert år siger vi velkommen til rundt regnet 10.000 nye københavnere. Det er en fantastisk succeshistorie, at vores by, der for tyve år siden befandt sig på fallittens rand, i dag er blandt de mest populære byer i verden.

Samtidig skaber det pres boligmarkedet og sender boligpriserne på himmelflugt. Der er brug for, at vi regulerer og nytænker boligmarkedet, hvis almindelige mennesker skal kunne følge med. For København må aldrig et VIP-projekt. København skal fortsat være en mangfoldig by med plads til alle.

Det er nemlig en del af Københavns identitet, at vi er en blandet by, hvor mennesker med forskellige baggrunde og livssituationer bor sammen, dør om dør. Derfor skal vi stille en række politiske krav til boligmarkedet og skabe nye muligheder for eksperimenterende boformer.

Socialdemokraterne i København fremlægger syv konkrete politiske tiltag, der skaber flere almene og midlertidige boliger, begrænser forældrekøb og stiller krav til at københavnske boligejere bor i deres bolig. På den måde kan vi sikre, at København forbliver en blandet by med blandede boliger.


Boligpriserne i København er steget så voldsomt, at mange mennesker har svært ved at finde en bolig i byen, der er til at betale. Derfor skal hver femte bolig i København være almen. Socialdemokratiet vil sørge for, at vi fuldt ud udnytter muligheden for at stille krav om, at 25 pct. af boligerne skal være almene, når vi laver lokalplaner i Københavns nye kvarterer som Nordhavn, Papirøen og Carlsberg.

Det vil sikre 8.200 nye almene boliger frem mod 2025. De første 6.500 har vi allerede fundet pengene til – og 1.405 er allerede nu beboede.


Det er for svært for studerende at finde en studiebolig i København. Derfor har vi allerede besluttet at arbejde for at opføre 6.000 ungdomsboliger inden 2027. For at skaffe endnu flere boliger til unge skal København Kommune lave en strategi for midlertidige boliger.Grundejere skal have mulighed for at udnytte muligheden for at lave midlertidige studieboliger i op til 10 år i de områder af byen, som ikke er åbnet for permanent byudvikling. Det giver mulighed for at afprøve nye, eksperimenterende boformer.


I dag stilles en række krav til alment boligbyggeri - både statslige og kommunale - som fordyrer byggeriet, hvilket kan betyde højere husleje for beboerne. Derfor skal vi luge ud i kravene til alment boligbyggeri. Der skal stilles færre statslige kravom fx køkken i ungdomsboliger, og der skal ses på de krav, der begrænser etableringen af almene boliger i eksisterende bygninger, som fx nedlagte kirker eller institutioner. Det gør vi ved at lette muligheden for at etablere såkaldt nøglefærdige boliger, dvs. boliger, der er færdigbyggede og klar til indflytning, som kan overtages af almene boligorganisatione. Det vil sikre flere almene boliger i private ejendomskomplekser. Og det gør vi ved at forenkle de arkitektoniske krav til alment byggeri i København.


Airbnb giver københavnerne en unik mulighed for at dele deres hjem med gæster fra hele verdenen, når de selv er bortrejst og samtidig tjene lidt ekstra til ferien. Men Airbnb skal reguleres, så tjenesten ikke udnyttes til at udleje lejligheder som de facto hoteller, og derved tage boliger fra københavnerne. Vi ønsker, at der laves en aftale om et loft over antal dage, man må udleje sin bolig gennem AirBnB. Det har man allerede gjort i Amsterdam, hvor man kun kan udleje seks uger om året gennem Airbnb.


Mange forældre vælger at købe en lejlighed til deres børn, når de flytter hjemmefra. Det skal fortsat være muligt. Men i dag får forældrekøbere en skattefordel, som især kommer de rigeste forældre til gode. Det er med til at presse priserne op. Derfor vil vi arbejde for, at Folketinget griber ind, såskattefordelen ved forældrekøb fjernes.


Der er ca. 2.700 tomme boliger i Københavns Kommune. Det er uholdbart i en situation, hvor der er stort pres på boligmarkedet, og der er brug for alle de boliger, som er i byen. Der er bopælspligt i stort set alt byggeri, men et smuthul i loven gør, at bopælspligten ikke træder i kraft i nyt byggeri, før nogen har haft adresse der. Det skal ændres. Vi vil arbejde for, at Folketinget skal ændre lovgivningen, så nye boliger reelt bliver brugt tilhelårsbeboelse. Det skal være muligt at få dispensation, hvis man f.eks. arbejder i København eller har tilknytning til byen, men det skal være kommunen, der styrer, hvor der er bopælspligt. Det er det ikke i dag.


København er en by med mange små boliger. Hele 45 % af boligerne i København er på 1-2 værelser. Derfor har vi længe stillet krav om, at nye boliger i København var familieboliger. Efter mange år med nybyg af familieboliger, er tiden dog kommet til at trække i en anden retning. Familiemønstrene ændrer sig og flere lever for sig selv, og det giver behov for flere mindre boliger i København. Derfor skal vi fremover bygge flere mindre boliger i størrelsen 40-79 m2. Samtidig skal det tænkes ind, hvordan der gives plads til nye boligformer, som fx bofællesskaber, byggerier med flere fælles faciliteter eller små boliger til folk, der ikke prioriterer eller har råd til mange kvadratmetre.