København har gennem de seneste år ændret sig i en rivende fart. Det kan enhver se med egne øjne. Men den måske mest markante forandring i hovedstaden har ikke fået den opmærksomhed, som den fortjener. Flere og flere børnefamilier vælger at blive boende i byen. Allerede i år er der 1.500 flere børn og i 2013 vil der være over 4.000 flere børn end prognoserne forudsagde for blot et år siden.
De mange børnefamilier er en god ting for København. Flere børn betyder mere liv, mangfoldighed og glæde. Men det giver også kommunen en række svære udfordringer med fx at skabe tilstrækkeligt med pasningsmuligheder og god kvalitet i daginstitutioner og folkeskoler. Udfordringer som skal løses
nu.
Der er mange grunde til, at børnefamilierne bliver i byen. Der er blevet talt om, at det skyldes den økonomiske krise, og at familier ikke længere har råd til hus og have uden for København. Det er nok også én af forklaringerne. Men en anden forklaring er, at børnefamilierne bliver, fordi de gerne vil bo i
København. Byen har en række fordele for både børn og voksne, som flere familier foretrækker.
Alligevel virker det på en række områder som om, at Københavns Kommune ikke sætter rigtigt pris på de mange børnefamilier. Når forældre skal vente lang tid på en plads til barnet i vuggestue, eller når børnene forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt, så er det ikke respektfuldt overfor børnene og deres fremtid.
Fra børnene er helt små til de går ud af skolen, tilbringer de en meget stor del af deres liv i institutioner, som Københavns kommune enten har ansvaret for eller driver selv. Dermed har København ikke alene et kæmpe ansvar overfor børnene, men også en helt unik mulighed for at gøre
en positiv forskel i børnenes liv.
Det er tid til en ny form for politik, der prioriterer børnene. Derfor kalder jeg dette oplæg ”Børnene Først”. Det skal være slut med dårlige undskyldninger om, at vi ikke har råd til at give børnene ordentlige vilkår. Jeg er af den overbevisning, at vi i København godt kan løse problemerne på
børneområdet. Vi har ressourcerne og kompetencerne. Det kræver en svær prioritering.
Min vision er, at vi på lang sigt skal være kendt som ”børnenes storby”. Det skal være i København, at man oplever de mest innovative og holdbare løsninger, som får et godt børneliv og et dynamisk storbyliv til at gå op i en højere enhed.
De kommende år er det imidlertid en mere beskeden opgave, der venter. Nu gælder det om, at få hverdagen til at hænge bedre sammen for børnefamilierne. Der skal leveres en pasning, der virker.
Folkeskolen skal have de sidste 20 procent med, som ikke kan læse eller regne tilstrækkeligt, og de svageste børn må ikke lades i stikken. Det stiller naturligvis også krav til Københavns forældre. Kommunen kan ikke løse alle problemer, og det er vigtigt, at forældrene selv vil bidrage til indsatsen for at gøre København til børnenes storby. Det engagement, der lægges i skole- og forældrebestyrelser, er helt centralt i kampen for, at København kommer til at virke for børnefamilierne.
Der er mange ting vi vil. Men nogen ting kommer først. Jeg siger: børnene først.
Læs hele mit udspil ‘Børnene Først’ HER.
