I dag er det 100 dage siden, jeg satte mig i stolen som Københavns overborgmester. En god dag at gøre status over, om jeg har gjort en forskel for København.

Ingen, der er gæster på min hjemmeside eller er venner med mig på Facebook kan være i tvivl om, at det var på børn, beskæftigelse og bander, jeg først ville tage fat. Og det har jeg gjort – i godt samarbejde med rådhusets partier:

• I januar etablerede jeg med opbakning fra alle partier Center for Sikker By, som skal arbejde målrettet for at kommunens kriminalpræventive indsats bliver mere effektiv og målrettet. Centeret har forhenværende chefpolitiinspektør Per Larsen som særlig rådgiver. På tirsdag håber og tror jeg, at alle partier bakker op om Sikker By programmet – et program, som blandt andet omfatter landets først Bande-exitstrategi, der skal hjælpe med at få kriminelle til at skifte miljø og løbebane. Allerede før vi har lanceret programmet har mange tidligere dømte henvendt sig for at tage imod vores udstrakte hånd. Det vidner om, at vi fokuserer rigtigt i bandeindsatsen. Du kan læse om mange andre initiativer her (PDF-fil).
   
• I februar lancerede jeg Ungejobpakken med beskæftigelses- og Integrationsborgmester Klaus Bondam. Ungejobpakken betyder, at Københavns Kommune opretter 226 praktikstillinger allerede i år – og i alt 500 over de næste fire år. Vi åbner op for 1800 løntilskudspladser, som er en god isbryder ikke mindst for unge, nyuddannede arbejdsløse.
   
• Lige før påske lancerede jeg med SF og de Radikale investeringspakken Kickstart København – vi bygger os ud af krisen. Med Kickstart København bygger vi for 208 mio. kroner nye børneinstitutioner – det giver 661 nye pladser. Fra 2010-2012 skaber vi i alt over 3000 nye institutionspladser, så byens børnefamilier kan få passet deres børn. Investeringspakken betyder også, at Købmagergade får ny belægning, at København får flere cykelstier, og at Tingbjerg får en ny klub samtidig med, at vi som kommune gør plangrundlaget klart for milliardinvesteringer i tilknytning til Rigshospitalet og Panuminstituttet. Over 15.000 nye arbejdspladser – det giver Kickstart København.

Jeg er tilfreds med de resultater, jeg sammen med rådhusets partier har skabt på vores første 100 dage. Resultaterne får mig ikke til at hvile på laurbærerne. Frem til sommerferien vil jeg for eksempel lancere en model for, hvordan vi stiller krav til leverandører om at skabe praktikpladser i forbindelse med udbud. Udspillet får overskriften Fælles Ansvar.

For det er det politik handler om – at tage et fælles ansvar og finde løsninger på de store udfordringer, vi er konfronteret med i dag: Unge, der ikke kan færdiggøre deres faglige uddannelse. Arbejdsløshed. Større forskel mellem rig og fattig. Nulvækst.

Vi har masser at tage fat på. Jeg vil gerne høre jeres holdning til, hvad vi – også – skal have et målrettet blik fokuseret på. Skriv din kommentar her på bloggen eller på min Facebook, så tager vi det med i det daglige arbejde.

I bandekrigen skal politiet bruge alle frie ressourcer på den hårde og banderelaterede kriminalitet. Kommunerne skal have mulighed for at aflaste politiet på mindre forseelser i Politivedtægten som fx fjernelse af ulovligt affald, og så kan politiet bruge kræfterne der, hvor de gør mest gavn. Generelt skal vi opbygge et tættere samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Politi.Vi kan ikke leve med bandekrigen i København, og her og nu er der brug for en koncentreret politiindsats. Derfor kan det ikke nytte noget, hvis Politiet samtidig skal bruge kræfter på ulovligt parkerede cykler, eller andre små forseelser. Det er vigtige opgaver, som skal løses. Men det ville da være bedre, hvis Kommunen fik mulighed for at aflaste politiet med dens slags, og så kan Politiet bruge alle kræfter på bandekrigen.

Hvis jeg bliver overborgmester, vil jeg først i det nye år tage kontakt til Justitsministeren og foreslå, at regeringen tager initiativ til at sammensætte en ”positivliste” over mindre politiopgaver fra Politibekendtgørelsen, som Kommunerne skal have mulighed for at sanktionere administrativt i form af udstedelse af en afgift.

Denne tankegang er ikke ukendt i kommunerne, hvor parkeringsvagter i dag står for at udstede parkeringsafgifter. Det er i virkeligheden den ordning, jeg ser vi kan udvide til også at omfatte andre mindre politiopgaver, og det tror jeg, at der i Borgerrepræsentationen vil være bredt flertal for. Jeg har bemærket, at de Radikale har været ude med lignende ideer omkring affald, derfor tror jeg, at vi kan blive enige om dette. Så er det spørgsmålet, om Regeringen vil være med.

De forseelser, som kommunen skal have mulighed for at sanktionere med en afgift, skal være mindre og velafgrænsede forseelser, som ikke kan forveksles med egentlig kriminalitet. Der skal være tale om forhold, der knytter sig til det liv, der leves i byen, herunder fx:

• Fjernelse af cykler og andre ulovligt parkerede køretøjer
• Fjernelse af ulovligt henkastet affald
• Overtrædelser af ”den offentlige orden” i byens parker, pladser mv., fx høj musik i parken, folk der tisser på gaden etc.

Den konkrete udformning af ”positivlisten” skal ske i samarbejde med Politi, stat og andre relevante myndigheder.

En af Københavns store aktuelle udfordringer er bandekrigen. Mandag den 9. november kl. 19 -21 i Christians Kirke på Christianshavn kan du komme forbi og debattere med Frank, Bo Asmus Kjeldgaard (SF) og Pia Allerslev (V) om, hvordan vi får sat en stopper for bandekrigen, og gør København til et sikkert sted at færdes.

Læs mere om debatarrangementet HER
Læs Franks udspil om bandebekæmpelse HER

Konflikten mellem bander og rockergrupper  raser i København, derfor er der brug for, at alle kræfter forenes for at sætte en stopper for bandernes rekruttering af børn og unge til kriminalitet.

Det er en politiopgave, at opklare bandernes forbrydelser og få sat bandemedlemmerne for en dommer. Christiansborgs partier har ansvaret for at sikre politiet de fornødne ressourcer til at løse opgaven. Københavns Kommune har ansvar for, at den kriminalitetsforebyggende indsats er effektiv, koordineret og skaber resultater. Det kræver fælles mål og et styrket samarbejde.

Der er kort sagt brug for mere samarbejde mellem Københavns Kommunes syv forvaltninger, hvis kommunen skal skabe bedre resultater inden for forebyggelse og få færre børn og unge til at vælge en kriminel løbebane.  460 kommunale medarbejdere er i dag beskæftiget med kriminalitetsforebyggelse, men koordineringen mellem medarbejderne kan blive mere effektiv.

Med fælles mål for kriminalitetsforebyggelse i Københavns Kommune, kan det sikres, at forvaltningerne arbejder i samme retning, og at der løbende følges op på, om udviklingen går i den rigtige retning.

Et samarbejde på tværs af de politiske partier vil være den mest effektive måde at bekæmpe banderne på. Alle partier er drevet af samme ønske om at stoppe bandekriminaliteten. Bag partiernes forskellige forslag og tilgange til problemet ligger samme oprigtige intention om mest effektivt at stoppe banderne.

Det foreslås på den baggrund, at partierne på Københavns Rådhus opnår enighed om følgende:

• Fastlægge fælles mål i bandeindsatsen, som kommunens borgmestre og forvaltninger skal samarbejde om at nå.
• Hver mandag skal kommunes borgmestre have en samlet status på kriminalitet og bandeaktiviteter i den forgangne uge og weekend.
• Én gang om måneden skal kommunens borgmestre mødes og følge op på målopfyldelsen samt vurdere eventuelle initiativer, som er nødvendige for at skabe fremdrift.
• Partierne på Københavns Rådhus skal gå udogmatisk og åbent til opgaven og anvende de metoder og redskaber, som det kan dokumenteres, har en positiv effekt i indsatsen mod banderne.

Kommunens partier skal ved udgangen af januar 2010 have opnået fuld enighed om den strategi – herunder de mål, redskaber og metoder – som i løbet af ét år skal skabe markante forbedringer i den kommunale indsats mod banderne.

Hvor er det dog sølle at opleve landets statsminister kaste ansvaret fra sig i bandekrigen. Endnu engang synes regeringen mere optaget af at pege fingre i stedet for at søge samarbejde. København har brug for løsninger, der virker. Og det skal ske i samspil med regeringen. Ikke i en usmagelig kamp på mudderkastning.Løkke havde muligheden for at lægge otte års forfejlet retspolitik bag sig. Men i otte år har den ene Rasmussen efter den anden gået til den med symbolske slag i luften, som ikke har virket. ”Nul-tolerance” påbyder statsministeren kommunerne. Og regeringen vil have børn i fodlænker, og unge teenagere i fængsel. Forslagene kommer på trods af, at eksperter advarer mod disse signalpolitiske tiltag. Det har ingen beviselig positiv effekt.

Se blot tallene. Under VKO er der kommet flere mindreårige, der laver kriminalitet. Tal fra Danmarks statistik viser, at der på bare fem år er sket en fordobling i antallet af 10-14-årige, der anmeldes for voldsforbrydelser. Blandt de unge på 15 til 19 år er der også sket en betydelig stigning i voldsforbrydelser. 30 procent på fem år.

Men københavnerne har ikke brug for tal og eksperter til at se, at regeringens ”nul-tolerance” ikke virker. Det ved enhver, som lever med bandekrigen i dagligdagen.

Vi har brug for en ny start på samarbejdet om at stoppe banderne. Vi må alle påtage os hvert vores del af ansvaret, og så må vi stå sammen om at vinde gaderne tilbage. Hvis jeg bliver overborgmester, vil jeg gå forrest i kampen mod banderne. Jeg vil skabe en samlet kommunal bandeenhed, som skal fokusere den kriminalpræventive indsats. Og jeg forventer, at partierne i Borgerrepræsentationen og på Christiansborg vil være med i et bredt samarbejde om at skabe løsninger, der virker.

Jeg foreslår, at vi bruger det kommende kommunalvalg til at skabe en ny start. Jeg håber, at justitsministeren, socialministeren og beskæftigelsesministeren vil tage initiativ til at mødes med de berørte kommuner kort efter nytår. Mødet skal være en anledning til at til at begrave stridsøksen. Det skal være en anledning til at finde fælles fodslag og skabe løsninger frem for nye konflikter.

Og så regeringens ansvarsfralæggelse stoppe. Det er helt urimeligt, når Lars Løkke holder socialrådgiverne og de københavnske lærere ansvarlige for, at regeringen ikke kan få styr på bandekrigen. Kritikken af kommunens frontmedarbejdere er under lavmålet. Det er ganske enkelt respektløst at klandre hårdtarbejdende medarbejdere på skoler og socialcentre for, at unge havner i kriminalitet.

Det er i det hele taget som om, at regeringen griber enhver chance for at optrappe konflikterne og grave grøfterne dybere i samfundet. De seneste otte år har budt på meget ”dem og os” retorik, men ikke mange invitationer til samarbejde.

Læg nu den attitude fra dig, Løkke. Søg samarbejdet. Bandekrigen er alt for alvorlig til symbolpolitik og rabaldertale.

Sidste år afsatte Folketinget 50 millioner kroner til en ekstraordinær indsats imod bander og rockergrupper. De penge har Københavns Politi ikke set skyggen af, selvom Københavns Politi havde regnet med, at få tildelt 8-9 millioner kroner til den ekstraordinære indsats i 2008.

Det er helt uholdbart, at regeringen svigter Københavns politi midt i bandekrigen. Jeg mener helt klart, at justitsminister Brian Mikkelsen skylder en forklaring på hvorfor, Københavns Politi ikke har fået penge fra Folketingets ekstra bevilling på 50 millioner kroner til at bekæmpe bander i 2008.

Det er helt fint, at Folketinget har afsat penge til bandeindsatsen, men det virker helt skævt, at ingen af de ekstra midler bliver givet til København, som er meget hårdt ramt af bandekrigen.

 Regeringen skal vise respekt for København og de helt ekstraordinære udfordringer, som vi står med i bandekrigen. Hvis vi skal løse bandekrigen, må alle kræfter samarbejde, og ressourcerne skal sættes ind der, hvor der er brug for dem.

Jønke fra Hells Angels er igen fremme med udtalelser om, at bandekrigen og dens morderiske episoder er del af en kulturkamp, og synspunktet bliver ikke rigtigere af at blive gentaget. Skyderier og opklaringen af bandernes forbrydelser er en politimæssig opgave. Som politikere skal vi bidrage til, at fødekæden til banderne bliver brudt. Det er ikke attraktivt at gå med skudsikker vest og blive beskudt, når man vil gå ud og spise. Det er nogle syge normer, som trives i bandemiljøet, og derfor skal alle gode kræfter samles om at skabe alternativer og bidrage til opklaringen af kriminalitet.

Den egentlige kulturkamp i København går mellem almindelige københavnerne, som vil leve og gå i fred, ikke vil risikere at blive fanget i ildkampe eller slagsmål, ikke vil finde sig i børn der får tilbudt narko ved deres skole – og så alle de kriminelle bander, som prøver at ødelægge København.

Det er ikke respekt for København, når banderne bruger København som legeplads for deres livsfarlige slagsmål og kriminelle aktiviteter.

København skal være en tryg by for børn, ældre og voksne. Det bidrager Hells Angels ikke til.

Det har jo været intet mindre end rystende at se, hvordan den seneste tids udvikling i Tingbjerg er løbet helt af sporet. Præsten er blevet fordrevet fra området, og TV2’s journalister fik smadret deres bil. Der skal gøres noget nu! Vi skal have Tingbjerg tilbage, som en integreret del af København.Tingbjerg må som bydel ikke få lov til at udvikle sig væk fra samfundet, og derfor er det vigtigt, at Københavns Kommune formår at levere en god, forebyggende indsats over for de rodløse unge, der mangler noget fornuftigt at tage sig til.

Vi skal sætte ind med en koordineret bandeindsats, hvor kommunen og politi samarbejder tæt. Der er brug for en nærværende politiindsats kombineret med kriminalpræventive tiltag og en stærk samlet bandeenhed under overborgmesteren, så vi får vendt udviklingen.

Vi skal have socialrådgivere på alle folkeskoler. De skal hjælpe lærerne med at spotte børn, som er på afveje mod noget skidt.

Københavns Kommune skal i samarbejde med boligselskaberne skabe lommepengeprojekter, hvor unge i udsatte boligområder kan hjælpe med f.eks. at vedligeholde fællesarealer, fjerne affald, hjælpe trænerne i de lokale sportsklubber og meget andet. Det giver en fornuftig fritid og introducerer de unge til erhvervsuddannelser og lokale arbejdspladser.

Og vi skal i højere grad benytte os af de mange gode frivillige kræfter, som findes i vores nærhed. Derfor foreslår jeg, at vi skal skabe et korps af voksne frivillige støttepersoner, som kan få et tillidsfuldt 1:1 forhold til unge. Den frivillige skal hjælpe med lektielæsningen og tage sig god tid til den unge, som savner kontakt med ansvarlige voksne i deres hverdag.

Kom til mit borgermøde på Amager, hvor jeg sætter fokus på frivillighed og bandekrigen

Mandag den. 19. oktober inviterer jeg til RESPEKTMØDE. På respektmødet er det jer borgere, der har ordet – vi politikere lytter. Jeg stiller op til overborgmesterposten i København med konkrete løsninger til, hvordan vi får respekten tilbage i gaderne – nogle af dem kan du læse her på bloggen. Men opgaven er stor og den kræver, at vi københavnere engagerer os frivilligt.

På RESPEKTMØDET får Københavnerne mulighed for at udvikle idéer til, hvordan vi i fællesskab gør København tryggere.

Mød mig og en stor håndfuld S-kandidater, der stiller op på Amager og Indre By til RESPEKTMØDE, mandag den 19. oktober 2009 kl. 17-19, Amager Kulturpunkt, Øresundsvej 4 (ved Amager Bio).

Torben Larsen, sekretariatsleder for Frivilligt Forum, inspirerer til, hvordan borgere kan medvirke til bl. a. at forebygge kriminalitet i samspil med kommunen.

På RESPEKTMØDET vil  du få mulighed for at gøre en forskel i dit nærmiljø.

Jeg glæder mig til at se dig!

Download FLYER og PLAKAT.

Så er de her igen: Dansk Folkeparti, der endnu engang vil slå et ideologisk slag for nedsættelse af den kriminelle lavalder. Og nu vil have deres forslag gennemført for at stemme for finansloven. Den strategi har virket mange gange før for Dansk Folkeparti. Fx da de ville have afgifterne på sodavand nedsat. Men der er milevidt fra sodavandsafgifter og til at sænke den kriminelle lavalder.

Det er uforståeligt for mig, at Dansk Folkeparti insisterer på at ville fængsle 12-årige børn. Det er børn, for pokker! Børn som i nogle tilfælde bliver rekrutteret af kyniske kriminelle og bander, og dét skal vi stoppe.

Den kriminelle lavalder er måske god symbolpolitik for Dansk Folkeparti, men det virker ikke i forhold til at bekæmpe ungdomskriminaliteten. Børn bliver ikke mindre kriminelle af at komme i fængsel. Tværtimod risikerer de her at ”komme i skole” hos voksne kriminelle.

I stedet er det en velgennemtænkt social og forebyggende indsats i kommunerne, der skal til. Præcist som det er foreslået af ungdomskommissionen. Det kræver politikere, som er klar til at tage ansvar, og derfor vil jeg bede Dansk Folkeparti om at klappe hesten og lade symbolpolitikken ligge på et så afgørende område som vores børn, der havner i kriminalitet.

Jeg vil meget anbefale den nuværende justitsminister at have is i maven og stå imod Dansk Folkepartis tåbelige forslag, som kun gør ondt værre. Finansloven er for vigtig en sag i en krisetid som nu. Den må ikke forpurres af Dansk Folkepartis signalpolitik.