I dag er det 100 dage siden, jeg satte mig i stolen som Københavns overborgmester. En god dag at gøre status over, om jeg har gjort en forskel for København.

Ingen, der er gæster på min hjemmeside eller er venner med mig på Facebook kan være i tvivl om, at det var på børn, beskæftigelse og bander, jeg først ville tage fat. Og det har jeg gjort – i godt samarbejde med rådhusets partier:

• I januar etablerede jeg med opbakning fra alle partier Center for Sikker By, som skal arbejde målrettet for at kommunens kriminalpræventive indsats bliver mere effektiv og målrettet. Centeret har forhenværende chefpolitiinspektør Per Larsen som særlig rådgiver. På tirsdag håber og tror jeg, at alle partier bakker op om Sikker By programmet – et program, som blandt andet omfatter landets først Bande-exitstrategi, der skal hjælpe med at få kriminelle til at skifte miljø og løbebane. Allerede før vi har lanceret programmet har mange tidligere dømte henvendt sig for at tage imod vores udstrakte hånd. Det vidner om, at vi fokuserer rigtigt i bandeindsatsen. Du kan læse om mange andre initiativer her (PDF-fil).
   
• I februar lancerede jeg Ungejobpakken med beskæftigelses- og Integrationsborgmester Klaus Bondam. Ungejobpakken betyder, at Københavns Kommune opretter 226 praktikstillinger allerede i år – og i alt 500 over de næste fire år. Vi åbner op for 1800 løntilskudspladser, som er en god isbryder ikke mindst for unge, nyuddannede arbejdsløse.
   
• Lige før påske lancerede jeg med SF og de Radikale investeringspakken Kickstart København – vi bygger os ud af krisen. Med Kickstart København bygger vi for 208 mio. kroner nye børneinstitutioner – det giver 661 nye pladser. Fra 2010-2012 skaber vi i alt over 3000 nye institutionspladser, så byens børnefamilier kan få passet deres børn. Investeringspakken betyder også, at Købmagergade får ny belægning, at København får flere cykelstier, og at Tingbjerg får en ny klub samtidig med, at vi som kommune gør plangrundlaget klart for milliardinvesteringer i tilknytning til Rigshospitalet og Panuminstituttet. Over 15.000 nye arbejdspladser – det giver Kickstart København.

Jeg er tilfreds med de resultater, jeg sammen med rådhusets partier har skabt på vores første 100 dage. Resultaterne får mig ikke til at hvile på laurbærerne. Frem til sommerferien vil jeg for eksempel lancere en model for, hvordan vi stiller krav til leverandører om at skabe praktikpladser i forbindelse med udbud. Udspillet får overskriften Fælles Ansvar.

For det er det politik handler om – at tage et fælles ansvar og finde løsninger på de store udfordringer, vi er konfronteret med i dag: Unge, der ikke kan færdiggøre deres faglige uddannelse. Arbejdsløshed. Større forskel mellem rig og fattig. Nulvækst.

Vi har masser at tage fat på. Jeg vil gerne høre jeres holdning til, hvad vi – også – skal have et målrettet blik fokuseret på. Skriv din kommentar her på bloggen eller på min Facebook, så tager vi det med i det daglige arbejde.

Tak til de forældre og ansatte i byens daginstitutioner, som i går mødte op til møde med Københavns Forældreorganisation på Ideal Bar. Det var et tankevækkende møde, der blandt andet handlede om tid til børnene i daginstitutionerne.En af konklusionerne på mødet var, at der er brug for mere langsigtet planlægning. Derfor var alle partier enige om, at vi efter den 1. januar skal sætte os sammen og lave en børneplan, så vi de kommende fire år kan investere der, hvor behovet er størst, og få mere ud af de penge, vi bruger i dag.

 Vi var også enige om, at det er helt centralt, at det hænger sammen i den hverdag, som er i daginstitutionerne. Der skal ganske enkelt mere fokus på kerneydelsen, som er den tid og omsorg, de ansatte i daginstitutionerne kan give barnet. Og der kan det undre, at selvom vi i København bruger langt flere penge på området end i de andre store byer i Danmark, så er der alligevel mange steder, hvor det kan gøres bedre end i dag.

 I børneplanen vil det derfor være afgørende, at vi ser på, hvordan vi udnytter vores ressourcer på dette område bedre end i dag.

Jeg får rigtig mange henvendelser disse dage fra bekymrede forældre og ansatte i byens daginstitutioner. De er utrygge ved, hvad det budgetforlig, som borgerrepræsentationen i september har indgået, kommer til at betyde for dem og deres børn.Der er indgået en budgetaftale, med det bredest tænkelige flertal fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, og det har jeg respekt for. Med aftalen kommer der samlet set flere penge til børnene, men der er også besparelser, som vil kunne mærkes på daginstitutionerne.

Jeg forstår godt forældrene. Det er frustrerende at skulle konfronteres med nye besparelser. Men der har været brug for at rydde op i fortidens synder, hvor der har været brugt flere penge, end der var afsat i budgettet. Udvalget og borgmesteren bør arbejde grundigt med de konkrete forslag til besparelser, så de finder en løsning, der holder, og så det ikke går ud over tiden til børnene. Og det bør ske i tæt samarbejde med forældre og ansatte. Hellere at der bruges tid på at få hørt forældre og ansatte grundigt, end at der træffes forhastede beslutninger.

Vi skal de kommende år investere rigtig meget i det her område. Der skal sikres pasning til tiden, og vi skal bygge nye daginstitutioner. Det håber jeg, at vi i de kommende budgetforhandlinger kan blive enige om, også så vi undgår situationer som i dag, hvor forældre ikke har kunnet få deres børn passet.

I dag var jeg ude at besøge områdeløft og andre lokale indsatser i Sundholmkvarteret på amager. Det blev til en spændende formiddag, først i Kvickly, hvor jeg talte med bestyrer Peter Lykke om den store indsats, Kvickly gør for at beskæftige unge mennesker fra lokalområdet.Bagefter gik turen til Amager Fælled Skole, hvor skoleinspektør Yasar Cakmak fortalte om skolens indsatsområder inden for trivsel og sundhed, både for elever og lærere. Det var skønt at møde en ildsjæl som Yasar, som gør så meget for at integrere skolen i lokalområdet, og som er lykkedes med at tiltrække og fastholde glade elever i en folkeskole, hvor børnene har det godt og lærer noget.

Jeg var i starten i af ugen på besøg hos Radiometer i Brønshøj/Tingbjerg. Virksomheden gør en stor frivillig social indsats ved at tage lokale drenge i praktik. 4 ud af 5 af de unge kommer fra Radiometer med succes.Og både praktikpladser og frivillige sociale indsatser er så vigtige i en tid, hvor vi i den grad ser en stigning i ungdomsarbejsløsheden.

Hvis jeg får mulighed for det af vælgerne, vil jeg som overborgmester i København se det som én af mine hovedopgaver at sætte ind overfor den voksende ungdomsarbejdsløshed. Et af midlerne er 500 flere praktikpladser. Flere praktikpladser – krav om praktik i kommunale udbud.

En relevant praktikplads er ofte unges hurtigste billet til et job. Desværre rammer den økonomiske krise unges mulighed for at få en praktikplads rigtig hårdt. Antallet af praktikpladser falder, fordi der er færre arbejdsgivere, der tager elever i praktik. Praktik- og elevpladserne bliver også ramt af firmaernes konkurser og fyringsrunder.

Oven i at de unge mister deres indtægt og arbejdsplads, mister de også den praktikplads, der senere skulle give dem adgang til arbejdsmarkedet. Tanken om ikke at kunne få lov til at gennemføre en uddannelse til murer, tømrer, mekaniker eller kontorassistent fordi arbejdspladsen lukker, må opleves som helt urimeligt. Det kan vi ikke byde unge.

Mit mål er mindst 500 ekstra praktikpladser indenfor den kommende valgperiode. Som kommune skal vi gøre vores for at skaffe flere praktikpladser. Samtidig er det helt centralt med både  praktikpladser i den private sektor og med de frivillige sociale initiativer.

Fredag formiddag besøgte jeg Lisbet, Nina og Lisa fra sundhedsplejen i Brønshøj. Her er der hjælp at hente for nybagte forældre. Og den hjælp er vigtig, for et godt sampil forældre og spædbørn imellem giver den bedst mulige start på livet. Det lyder indlysende, men for mange forældre kan den tætte kontakt til barnet være en svær opgave.Lisbet, Nina og Lisa fortalte, at forældres tidlige kontakt til deres barn er afgørende for, om barnet i skolen bliver god til at lære, og om det siden hen kan få en tæt relation til andre mennesker. For har forældrene en dårlig kontakt til deres børn, når de er helt små, så er der en meget stor chance for, at de ikke kan trænge igennem til dem, når de bliver 14 år.

Mit møde med Lisbet, Nina og Lisa har bekræftet mig i, hvor vigtigt det er, at vi har en velfungerende og veluddannet sundhedspleje i Københavns Kommune. De gør virkelig en forskel, for eksempel i hårdt prøvede områder som Tingbjerg, hvor der er stor brug for deres hjælp. Her er der mange familier, der skal have støtte til at give deres børn en god start på livet.

Jeg besøgte også den unge tvillingemor, Ajlan Zulfer, i Husum. Ajlan har en tyrkisk baggrund og er netop blevet færdig som jurist. Hun er et forrygende eksempel på en forælder, der har en god kontakt til sine børn. På trods af, at hendes tvillinger på seks måneder blev født for tidligt, så er de kvikke og glade og udvikler sig helt efter planen. Jeg kunne mærke, at Ajlan har været glad for den støtte og opmuntring, som Lisa, hendes sundhedsplejerske, har givet hende indtil videre.

København skal være “børnenes storby”. Derfor er en gennemgribende reform på børne- og ungeområdet min hovedprioritet – i valgkampen og hvis københavnerne vælger mig som overborgmester. Vi skal rette op på de problemer, der gennem flere år har hobet sig op på pasnings- og skoleområdet. Derfor lancerer jeg i dag mit bud på et reformprogram “Børnene først”.

København er blevet en storby, hvor børnefamilierne flokkes om at bo. Det er et privilegium, for de giver en levende by. Men i dag modtages familierne som om, at de slet ikke er velkomne. De skal rakke fra den ene ende af byen til den anden for at få pasning til deres børn. Og i folkeskolen forlader mere end hvert femte barn 9. klasse uden at læse eller regne. Det kan vi på ingen måde være bekendt.

Hvis vi skal virkeliggøre visionen om København som børnenes storby, skal vi turde træffe de svære beslutninger og prioritere. Der er ikke råd til alt, og min indstilling er klar. Vi skal sige børnene først!  

Kort omfatter mit reformprogram følgende, du kan læse hele reformprogrammet HER:

•       Der skal indføres reel pasningsgaranti, så alle forældre kan forvente pasning inden for ca. 12 måneder i en afstand af hjemmet på maksimalt 15 min. på cykel.

•       Fagligheden i folkeskolen skal styrkes med bl.a. 3 ekstra ugentlige undervisningstimer i dansk, matematik og idræt.

•       En “læsehjælpsgaranti” skal sikre en tidlig indsats overfor alle børn, der ikke har læseevner svarende til deres klassetrin.

•       Københavns folkeskoler skal have en mangfoldig elevsammensætning, der afspejler befolkningen i byen. Der skal gennemføres obligatoriske sprogtest før skolestart, og sikres en bedre fordeling af tosprogede i byens folkeskoler.

•       Forsøget med københavnske helhedsskoler skal udvides og styrkes de kommende år.

•       Der skal gøres en opsøgende indsats i forhold til familier, som ikke tilmelder deres børn til en daginstitution. Det vil forøge andelen af tosprogede i vuggestuer og børnehaver, og give flere tosprogede børn bedre muligheder for at lære dansk.

•      Skolerne skal renoveres, så de bliver gode lære- og væresteder for børn og unge.

I den seneste tid har jeg været på besøg på en del folkeskoler og fritidshjem – i sidste uge Vigerselv Allé Skole i Valby og Peder Lykke Skolens Fritidshjem på Amager. Det er så givende at få lov til at opleve det engagement, der er i vores bys folkeskoler og insitutioner både blandt børn, forældre og ansatte. Og en ting står mig helt klart: Vi skylder vores børn de bedste fysiske rammer både for leg og læring, og dét skal der arbejdes for.På Peder Lykke Skolens Fritidshjem på Amager har de virkelig formået at skabe et skønt sted med masser af aktiviteter for ungerne. Det var opløftende at møde et engageret personale, og man bliver altid i godt humør af at se glade børn.

På Vigerslev Allé Skole blev jeg konfronteret med en en de mest nedslidte skoler i København. Skolen er nu delvist ved at blive sat i stand, men der er stadig problemer; vinduerne er bundrådne og er nød til at være sømmet fast eller låste; opgangene er faldfærdige og i geografitimerne må eleverne tage til takke med forældede verdenskort.

Forholdene til trods, er der tale om en skole med engagerede børn, forældre og ansatte. Jeg blev her vist rundt af Charlotte og Freja fra 8. klasse og skoleinspektør Eva Leergaard Mortensen. Sidstnævnte fortalte, at skolens faldefærdige tilstand har betydet en stor interesse fra pressens side, der ofte har været forbi, når de manglede et godt eksempel på ’en nedslidt skole med uhumske toiletter’.

Den slags kan vi ikke være bekendt, og det skal der ganske enkelt rettes op på. Vi skylder vores børn at byde dem bedre vilkår.

Forleden besøgte jeg sammen med Jan Andreasen (S) fra Borgerrepræsentationen forældreorganisationen Brug Folkeskolen, der arbejder for at promovere folkeskolen. De synes folkeskolen er langt bedre end sit rygte, at faglighed har det glimrende, og at danske ressourcestærke børn faktisk får et godt skoleforløb selvom der måske er få andre danskere i klassen.De har selv børn i folkeskolerne i København, blandt andet i Blågårdsgade Skole. De oplever nogle lærere, der er utrolig dygtige, og en folkeskolen der spiller en stor rolle for integrationen i København.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi som politikere støtter op om folkeskolen og lærernes store indsats, for det skal være sådan, at alle trygt kan sætte deres børn i folkeskolen. Og derfor er det fantastisk, at en organisation, drevet af forældrene selv, et sekretariat og frivillige kræfter, som selv er direkte og dagligt i berøring med den danske folkeskole, selv går ud og fortæller de gode historier om folkeskolen i København. Det kan de gøre med en helt anden slagkraft end vi politikere kan.

Til mødet mødte jeg formand Gitte Jørgensen, næstformand Lone Holm, Jesper Bøttiger, Mette Kirk og Mette Jeppesen, som er projektmedarbejdere i Brug Folkeskolen.

Jeg brugte aftenen i går i godt selskab på Vesterbro Ungdomsgård. Først en rundvisning i den ret store ungdomsgård, hvor jeg må sige, at jeg var meget imponeret over, hvor flot alting var holdt. De gjorde virkelig noget ud af det.

Kun én ting faldt mig i øjnene.Der var en lidt skramlet dør ud til græsarealet foran ungdomsgården, hvor det trak voldsomt ind gennem en stor sprække ved dørkarmen. Jeg blev fortalt, at kommunen har været flere år om at få sat det ret overskuelige projekt i gang, det er at skifte en dør. Og det er endnu ikke i gang.

Jeg bliver så skuffet på Københavns Kommunes vegne, hver gang jeg hører beretninger om gode, dygtige og energiske folk, der kun vil det bedste for vores børn og unge, men som løber panden mod en hård mur af kommunalt bureaukrati, når de forsøger.

Forvaltningerne skubber aben rundt i cirkel, og man fortæller mig det sådan, at det snarere er reglen end undtagelsen, at forvaltningerne skubber ansvaret fra sig.

Jeg er selv klar til at tage ansvar, og jeg vil gøre mit til, at vi får ændret den ansvars-kultur, der pt. hersker på rådhuset. Det vil tjene alle bedst.