Der bliver meget at tage fat på i 2010

Af Frank Jensen

501 balloner2009 har været anderledes, end jeg forventede ved årets start. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle vende tilbage til politik og føre en lang og udfordrende valgkamp i København. Men da Helle Thorning Schmidt opfordrede mig til at stille op, var jeg aldrig rigtig i tvivl. Som overborgmester kan jeg være med til at gøre en forskel for de mange. Den mulighed havde jeg ikke i det private erhvervsliv, og derfor er jeg stolt og glad over den tillid, som vælgerne har vist mig i kommunalvalget.Nu glæder jeg mig til at komme rigtig i gang med arbejdet. Og der bliver meget at tage fat på. København er blevet en rigtig børneby, og vi skal have gjort kål på de lange ventetider til pasning. Det er urimeligt, at travle forældre skal vente gennemsnitligt 15 måneder, før de kan komme til med deres børn.

København skal også gøre sit til, at der bliver sat en stopper for den opslidende bandekrig, som påvirker os alle i hverdagen. Mange politikere har haft travlt med at skubbe ansvaret fra sig. Jeg vil hellere tage udgangspunkt i alt det, Københavns Kommune kan gøre fx ved at få skabt landets første kommunale bandenhed, der skal gøre den forebyggende indsats overfor børn og unge mere effektiv. Og så i øvrigt satse på et bedre samarbejde med Politiet, som er dem, der skal opklare bandemedlemmernes forbrydelser.  

Endelig ser jeg frem til et år med rigtig mange spændende begivenheder og møder med engagerede københavnere. Jeg har været glad for at komme rundt og tale med rigtig mange mennesker i valgkampen, og det ser jeg frem til også i 2010.

2 Kommentarer til “Der bliver meget at tage fat på i 2010”


  1. 1 J. Flindt

    Kære Frank,
    Du kan som øverst ansvarlig for havnebusserne starte med at stimulere udviklingen af miljøvenlige transportformer inden for den maritime transport kunne være at stille særlige miljøkrav til turist- og rutesejlads på særligt følsomme vandområder i Danmark, f.eks. på havnen og kanalerne indenfor miljøzonen i København Havn, jf således min artikel den 4/9 2009 på Levende Havs hjemmeside med forslag til Københavns daværende Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam under den direkte reference (link): http://www.levendehav.dk/politik/enkeltsager/miljo-debat/solar-boats-2009.htm

  2. 2 jette

    Fri hash
    Jeg tror jeg har spildt min stemme.
    Jeg kunne ikke forestille mig at et ansvarligt menneske kunne komme med sådan et foreslag.
    Du må da kende de skadelige virkninger af stoffet. Det passer slet ikke med at man forbyder alm rygning på offentlige steder og så vil tillade hash??
    Du må da ha hørt at Holland er træt af deres fri hash og gerne vil ha det forbudt.
    Hvorfor skulle vi gøre de samme dumheder.?
    Er det ikke en måde komme uden om et problem, som endnu ikke er løst. på tilfredsstillende måde?
    Kan du forestille dig at Christiania vil lukke butikken bare fordi du tillader det?
    Trafikken til apoteket kan nok ikke konkurere med Christiania.
    Det virker som om du er på de kriminelles side.?
    Eller er det fordi du får mange københavnske stemmer, der må jo være mange som bruger stoffet, når man ser på den voldsomme trafik som finder sted i Prinsessegade.
    Handlen er helt åbenlys og finder sted både dag aften og nat.
    Hvad ville du synes om at dine børn bliver afhængig af stoffet ? Ryger du selv?
    .Ærgerligt at min stemme blev spildt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Skriv en kommentar