Jeg har lavet tre korte videospots omkring samarbejde, tryghed og børneområdet. Se videoerne nedenfor.
Mindre fnidder, mere samarbejde
Respekt for vores gader
Børnene først
Jeg har lavet tre korte videospots omkring samarbejde, tryghed og børneområdet. Se videoerne nedenfor.
Mindre fnidder, mere samarbejde
Respekt for vores gader
Børnene først
Kære Frank
Du går på valg for at få løst pasningsgarantien i København – og siger at pasningsgarantien skal være reel. To vigtige og meget sympatiske ting, som vil hjælpe mange familier i København. Men en ting er pladser, noget andet er kvaliteten af de pladser vi så får. Jeg er en af de forældre der ventede næsten halvandet år på at få en plads til mit barn. Nu har vi så endelig fået den, og næste udfordring viser sig nu at være at kæmpe for at beholde de pædagoger der skal passe hende. Det eneste vi i forældrebestyrelsen taler om, er hvor vi kan spare penge for a holde budgetterne.
Nu har Børn og Ungeudvalget besluttet i sidse uge, at vi skal spare 2,79 pct. og på mandag den 9. november, vil dine partifæller så være med til at beslutte endnu større besparelser – nemlig den sidste pulje med kompensationstillæg, som de vil fjerne. For vores institution Rosengården på Østerbro vil det betyde en samlet besparelse på 683.000 kr., da vi både har ekstra omkostninger ved at vi ligger i en gammel bygning på mange etager og samtidig har en udflytterbørnehave.
Det er dybt urimeligt, at besparelserne rammer så skævt. Institutionerne har i sin tid fået disse kompensationer, da de havde behov for dem pga. det øgede behov for personale til bl.a. sikkerhed. Det behov har de jo stadig, og hvis en sådan besparelse er absolut nødvendig, vil det da være mere rimeligt, at besparelsen i det mindste fordeles på alle institutioner og ikke går på de institutioner som har særlige behov.
Den enkelte institution kan jo ikke bare ændre på deres bygninger, så alle er i gadeplan, og det er jo også kommunens ønske, der ligger til grund for udflytterbørnehavegrupper. Det kan Kommunen da ikke efterfølgende komme og straffe institutionerne for.
Der er kun personaletimer man kan beskære, for at tilgodese så store besparelser. De berørte institutioner vil blive mindre attraktive for forældre og kommende personale, og der vil komme en skævvridning i de københavnske institutioner, hvor nogle institutioner vil have flere ressourcer end andre – kompensationerne var der jo pga. et behov, og det behov er der jo stadig.
Jeg er glad for, at min datter endelig har fået en institutionsplads, men hun skal gå der længe og være der i mange timer, så det er bestemt heller ikke ligegyldigt, om der er pædagoger til at tage sig af hende. I følge Berlingske Tidende her i dag lørdag den 7. November, siger flere eksperter jo også, at det kan få en stor betydning for mit barns udvikling, hvis hun mister voksenkontakt i hverdagen.
Dine visioner om pasningsgaranti er altså rigtige fine, men vi er mange forældre, der er spændt på også at høre, hvad dine visioner er, når det drejer sig om kvaliteten af pasningen?
Forældre og pædagoger tropper op på Rådhuset inden mødet på mandag den 9. november og håber at blive hørt. Vi er mange der er meget frustrerede og usikre på, om der overhoved er politikere der er bekymrede for disse besparelser. Det er jo ikke svært at tilbyde pasningsgaranti, hvis pengene er taget fra de børn der allerede går i de københavnske institutioner. Hvis du skal have en reel indflydelse på kvaliteten af instititionerne efter valget, er du altså nød til at blande dig i debatten nu. Underligt nok, bliver disse bugtetbesparelser jo besluttet før valget – og før jer politikeres gode ideologier kan gøre en forskel.
Med venlig hilsen
Rikke Darling
(Med støtte af forældrebestyrelsen i den integrerede institution Rosengården på Østerbro og Københavns forældreorganisation http://www.kfo.dk)
Hej Frank
Er det respekt for Københavns børn og børnefamilier at fjerne de kompensationstimer, som i en stor del af byens institutioner er helt essentielle? For børnene i vores datters institution vil en fjernelse af komepensationstimerne betyde, at børnene har meget begræsede muligheder for at komme ud i løbet af dagen, ligesom hænderne til at lege, trøste, motivere og lære bliver færre. Vil jeg byde mit barn det? Ville du byde dit barn det? Bliver besparelserne gennemført, vil vores familie, der ellers holder meget af at bo i København og planlægger at blive i mange år, blive nødt tl at flytte. Mit barn har krav på tid, omsorg og udeliv. Det er respekt for børn!
Mvh
Signe Gronwald
Hej Frank
Jeg er frustreret, virkelig ked af det og utrolig vred. Jeg er mor til to små børn i Brønshøj. Vi har været glade for at bo og arbejde i kbh. Men jeg tror i er ved at nedbryde vores glæde ved denne kommune. I har arbejdet på at kbh skal være børnes by, men det er i da godt og grundigt ved at smadre ved at fjerne kompentations tillægne fra de kbh institutioner. Har i ikke overvejet konsekvenserne, kan i virkelig ikke se hvor alvorligt denne besparelse kan blive for fremtidens børn og unge i kbh.
Mit største barn går i udflytter børnehaven vindsuset i Brønshøj. En utrolig god institution med mange ildsjæle ansat. Institutionen har 50 børn fordelt på to stuer. Der er tilknyttet to pædagoger og en medhjælper på hver stue. Men på grund af mange timer på arbejde har de alle en ugentlig fridag. Så kun to gange ugentligt er de alle tre samlet på stuen. De andre dage går de to voksne til 25 børn. Nu skal der spares 238000 kr. Altså en pædagog skal skæres væk. Prøv at se på det, er det forsvarligt. Op i bussen ud igen, mange små børn helt ned til 2 år og 9 måneder. På min datters stue er der pt 14 små. De bruger ble, skal ha mere hjælp til alt i hverdagen, så i kan selv gætte hvor meget tid der er til de større børn. Men i vælger altså stadig at sparer så meget. Hvordan vil i ha udflytter børnehaver skal overleve dette. Jeg tror det ender med syge pædagoger, stressede børn og meget sure borger. Det udvikler sig videre til frusterede unge mere vold i gaderne og mere politi i gaden. Hvad med at vende det billed, behold pædagogerne i inst. måske ansætte flere så forbyggelsen virkelig finder sted. Det skaber trygge unge, som ikke har behovet for bander alså mindre politi i gadebilled.
Ud over det har i valgt at inst skal finde midler til fuld forplejning i inst. fra 1 januar 2010. Ideen er som sådan fin nok, men jeg mener ikke i gør det meget nemmere for inst. at fører dette projekt ud i livet, med disse storer besparelser.
Jo muligvis bruger en kbh inst. flere penge end en daginst. i Esbjerg, men forholdne er også anderledes her i kbh. Flere alternative inst såsom udflytter inst, inst i lejligheder uden legepladser, mange trapper, og flere social belastede familier.
Jeg har altid stemt rødt, men ved ikke et levende råd mere.
Tror ikke i selv har børn i byen, for så kunne i selv se hvor hårdt der er brug for dette kompentationstillæg.
Håber i tænker jer meget grundigt om før i stemmer for denne nedskærring.
Mange hilsner
Camilla Dujardin Hansen
Ps: Håber du har set undersøgelsen i Berlingske tidne i dag lørdag omkring for få voksne gir stressede børn.
Kære Frank. Det kræver sin mand/ kvinde, at tale til Københavns forældre, når det står så skidt ud, med nedskæringerne. Læs venligse nedenfor:
Lad os stå sammen og kæmpe for samme sag. Har politikerne ikke selv haft, og stadig har børn, og har været glade for de børnehaver de satte Deres børn i, dengang og nu..Det er jo en lang lang kæde, De begynder at røre ved. Hvis Der kommer hårde nedskæringer, går det ud over personalet, som enten bliver opsagt eller nedslidte, derefter går turen til vores børn. De bliver forstyrret og urolige over, at der ikke er voksne nok, til at tage ansvar og have overblik i hverdagen. Er det meningen at vores børn skal passe sig selv? Hvis det er sådan, så vil vi gerne have nedsat vores forældrebetaling til børnehaven.
Den nye madordning er jo også noget som er nyt for personalet, og det skal der også sættes tid af til.
Vi som forældre kan se på vores børn, når de ikke trives, der hvor de har deres hverdag. Hvis vores børn ikke har det godt, bliver vi påvirket af det, og hvem ved…det smitter måske af på de enkeltes arbejde og arbejdsplads, og bruttonationalproduktet i sidste ende………..bare en tanke.
Men ikke mindst, er det vigtigt at møde op i eftermiddag og i morgen, til politikermødet på Ideal Bar, Enghavevej 40.
Kom og vær med..også dig….
København – IKKE for børn!
Kære Frank.
Vi er en hel del frustrerede forældre, der snart har fået nok af Københavns kommunes evindelige besparelser på børneområdet. For ja – det er fint med en pasningsgaranti – og selvfølgelig er der også en grænse for hvad man synes er rimeligt at betale for at have sit barn i daginstitition. Men når alt kommer til alt, så er det, de fleste forældre prioriterer højest glade, trygge børn. At man kan aflevere dem i daginstition og gå på arbejde med ro i sjælen, fordi man ved at der er gode, kvalificerede pædagoger til at tage sig af dem – og nok opmærksomme øjne og ører til at man ved, at de bliver set og hørt i løbet af en lang dag. Men sådan er det ikke mere – og med jeres beslutning om at fjerne kompensationstilskuddet til de Københavnske daginstitutioner, kan vi forældre se frem til endnu ringere vilkår for vores i for vejen hårdt prøvede børn. 250.000 kr skal der spares i min datters daginstition – det betyder, at man er nødt til at skære stillinger væk og de få ture ud af huset (1-2 om året), der stadig er – ryger. Jeg har aldrig været for en privatisering af skoler og børneinstitutioner – men når citronen bliver presset så hårdt fra jeres side, som den gør, så ender man der, hvor man som vellønnet forældre begynder at overveje – at man i virkeligheden gerne ville betale ekstra penge for at få et godt pasningstilbud til sine børn. Det andet man begynder at overveje er – hvorfor blive boende i Københavns kommune, når samtlige københavnske politikere prioriterer børnenes ve og vel så lavt?
Det undrer mig at ingen af jer kommunalpolitikere har spottet , hvor mange stemmer, der ligger for fødderne af jer – hvis altså I turde gå forrest i kampen for et børnevenligt København. Men måske ser I gerne at de ressourcestærke børnefamilier pakker flyttekasserne og flytter til mere børnevenlige kommuner. Det er på tide I indser, at pasninggaranti – bestemt ikke er det eneste saliggørende ord på dette område. Kvalitet er derimod nøgleordet! VH. Trine
Kære Frank Jensen
Socialdemokratiet har haft magten i generationer i København. Alligevel er det ikke lykkedes at lave en pasningsgaranti. På Vesterbro er det helt håbløst. Hvorfor skulle jeg tro på at netop næste periode er den hvor I egentlig vågner op?
I vil så gerne tale om ligeløn og alt det der, men ved ikke at overholde jeres “Garanti” tvinger I samtidig min hustru eller mig til et barselsforløb der reelt umuliggør en enhvervskarriere. Man kan ikke tage 6 år ud af arbejdslivet, hvis man vil til tops.
Må jeg foreslå at du slår ordet “garanti” op i nudansk ordbog og lever op til tekstens ordlyd eller benytter et andet ord for de børnepasningstilbud som Socialdemokratiet har sørget for på Vesterbro.
Jens
Kære, Rikke, Signe, Camilla, Henrik, Trine og Jens
Jeg kan fint forstå jeres frustration over børneområdet i København. Det er et af de vigtigste og mest sårbare områder – for det handler jo om vores børn – om vores og deres fælles fremtid.
Trine, jeg giver dig ret, når du siger, at ’nøgleordet er kvalitet’. Vi skal sørge for, at der er tid til børnene. Og jeg vil være med til at sikre, at når København forældrebestyrelser i den nærmeste fremtid mødes, så er det ikke nye besparelser der diskuteres, som du beskriver det Rikke, men børnenes udvikling og hverdag.
For at vi når dertil, så kræver det, at der bliver ryddet op i fortidens synder, hvor der gennem mange år har været problemer med overforbrug i børne- og ungeforvaltningen. Og så skal partierne på Rådhuset tænke langsigtet og samarbejde om en gennemtænkt børneplan. En børneplan der fokuserer på, hvordan vi får løftet kvaliteten i daginstitutionerne, så børn, forældre og ansatte kan være trygge og glade. Det var en af konklusionerne på det tankevækkende møde med Københavns Forældreorganisation i går på Idealbar, som du også nævner Henrik.
I forhold til den aktuelle diskussion omkring besparelser på den såkaldte kompensationsordning, så opfordrer jeg til, at politikerne i udvalget og borgmesteren bruger den tid, det tager at finde en løsning, så det ikke går ud over tiden til børnene.
Jeg vil arbejde for, at vi igennem de kommende år investerer i daginstitutionerne, og at der både fokuseres på pasning til tiden og på kvaliteten. Vi skal på Rådhuset være i stand til at bruge vores ressourcer bedre.
Bedste hilsner,
Frank
hej frank
hvordan kan du sammen arbejde den skoleborgmester
den mand skulle prøve at gå i skole han har så mange lig
i lasten jeg håber ikke at han skal forsætte som skole borgmester
han har skaffet arbjd..til sin faml. til trods for at der var andre der var
bedre til jobbene se hans fine kontor det har kostet en lille formue
ud med ham han har ødelagt mere end har gavnet jeg bliver
aldrig sfer