Tak til de forældre og ansatte i byens daginstitutioner, som i går mødte op til møde med Københavns Forældreorganisation på Ideal Bar. Det var et tankevækkende møde, der blandt andet handlede om tid til børnene i daginstitutionerne.En af konklusionerne på mødet var, at der er brug for mere langsigtet planlægning. Derfor var alle partier enige om, at vi efter den 1. januar skal sætte os sammen og lave en børneplan, så vi de kommende fire år kan investere der, hvor behovet er størst, og få mere ud af de penge, vi bruger i dag.
Vi var også enige om, at det er helt centralt, at det hænger sammen i den hverdag, som er i daginstitutionerne. Der skal ganske enkelt mere fokus på kerneydelsen, som er den tid og omsorg, de ansatte i daginstitutionerne kan give barnet. Og der kan det undre, at selvom vi i København bruger langt flere penge på området end i de andre store byer i Danmark, så er der alligevel mange steder, hvor det kan gøres bedre end i dag.
I børneplanen vil det derfor være afgørende, at vi ser på, hvordan vi udnytter vores ressourcer på dette område bedre end i dag.
Hej Frank
For os der ikke var til mødet. Det vil være meget fint hvis du vil komme ud af busken mht dine holdninger både til den 4% grønthøster samt beskæringen på kompensationsordningen. Sandsynligvis ender det med at være dig der skal få dette på plads + forvaltningen har jo allerede lagt op til endnu større besparelser på kompensationsordningen i 2011. Jeg kan umuligt stemme på S før jeg ved hvor du står i dette spørgsmål – og jeg tror mange andre forældre har det ligesådan. Indtil nu er Ø det eneste parti der klart har taget stilling.
Hej Frank
Jeg håber, at du kan være garanten for, at disse hovsa-besparelser bliver fortid med en helt anden ansvarlig måde at strikke budgetter sammen.
Når PP (hvorfor tør du ikke stå frem med navn?) mener, at Ø er eneste parti, der klart har taget stilling, så er det jo rent pladder.
Ø har med søvngænger sikkerhed lagt sig på det synspunkt, at økonomi ikke behøver at hænge sammen, at julemanden nok kommer forbi med en pose penge, og at intet ondt eller nogen realitet må ramme nogen.
Hej,
Havde egentlig tænkt mig at stemme på Frank, men er simpelthen blevet så irriteret over internet-reklamerne konstant aktiveres uden at jeg har trykket på dem.
Derfor falder min stemme et andet sted. Bare lige et hint til næste gang,
JPF
Kære Frank Jensen.
Du kører valgkamp under sloganet respekt. Det respekterer jeg.
Du skriver i Nørrebro/Nordvest Bladet 4.11.2009 at vores store unger skal have flere timer i dansk, matematik og idræt. Det støtter jeg.
Nu spørger jeg mig selv, hvordan det kan være – og hvad du vil gøre ved – at Blågård Skole, der er nyligt sammenlagt og under renovering til en endnu bedre skole, er blevet bedt om at spare 4 millioner kroner i 2010? Konsekvensen vil netop være, at der må skæres ned på dansk, matematik og idræt for de store elever.
Hvorfor nu det? Vil du vise respekt og sætte dig ind i sagen?
På forhånd tak og med venlig hilsen
Else Brink Laursen
Det lyder jo rigtig fint med de mange store ord om at børn og ældre skal have det bedre, men faktum er at der konstant er skåret ned på disse områder og der bliver der gjort igen. Så kan jeg ikke se hvordan det skal blive bedre når dit parti som det største i kommunen bliver ved med at skære ned.
Det hænger ikke sammen med den kampagne i kører i øjeblikket, hvor i fortæller at børn og ældre skal have det bedre når i så går ud og laver nedskæringer.
Hej Frank,
Spændende om du har tænkt dig at lægge den selvpromoverende, markedsføringsagtige og symbolpolitiske Ritt-Bondam stil på hylden efter dit – man kan vel næsten sige – 100% sikre valg i næste uge. Jeg har med spænding fulgt med i spillet om vuggestue/børnehavernes kompensationsmidler, generelle nedskæringer, indskrænkninger i institutionslederes handlingsfrihed (pludselige ændringer midt i et budget-år, sænkning af overførselsbeløb etc). Når økonomien er stram må man selvfølgelig se sig om efter steder at spare og derfor fatter jeg ikke hvorfor kommunen bruger penge på f.eks markedsføringskampagner for sig selv eller hvorfor kommunen vedholdende insisterer på at gennemføre institutionsmad pr. 1/1-2010. Det sidste er underfinansieret i en grad så det rigtig mange steder kommer til at koste pædagoger. Det første kender jeg desværre ikke budgettet på, men jeg hidser mig op når jeg får en folder ind af døren fra Københavns kommune der på skammeligste roser det nye madprojekt. Ikke et ord om øget brugerbetaling (i omegnen 1000kr pr barn/måned) og ikke et ord om at det mange steder fører til reduktion i stab og elendig mad (for 9 kr råvarer pr barn får man altså ikke det mest spændende halv- eller helfabrikata).
Summa summarum: Der er steder at hente besparelser! Vis os noget respekt og lad os slippe af med Ritt-Bondams markedsføringspolitik.
Mvh Niels Vrang
Kære Frank Jensen
Som mor til Caroline, der går i vuggestue, vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at de varslede besparelser i Københavns Kommune inden for børnepasningsområdet er dybt bekymrende!
I den institution, hvor jeg har mit barn, er der i øjeblikket kun to pædagoger og en medhjælper til at tage sig af 10-11 børn på en vuggestue i løbet af en dag. Og den ene af pædagogerne er endda ikke på fuld tid. I børnehaven er der 2 pædagoger og 2 medhjælpere til 25 børn.
De varslede besparelser, som også uden kompensationsordningsbesparelsen, stadig udgør 2,79 pct. af institutionens i forvejen trængte budget, kan kun opnås ved at reducere antallet af personale.
Problemet er bare, at der ikke er mere overflødigt fedt at tage af. Med blot to pædagoger til 10-11 børn siger det sig selv, at hverdagen kun lige akkurat hænger sammen, som det er nu. Der bliver ikke tid til at give tryghed og udvise omsorg, til at opfange og håndtere de problematiske børn – dem med de dysfungerende familier, dem med de svage kompetencer, de vilde børn eller de generte. Daginstitutionerne forvandles til overlevelsesanstalter, hvor få måske vil klare sig godt, mens rigtigt mange børn vil få en lang og utryg hverdag med stor udskiftning i personale på grund af urimelige arbejdsforhold og meget lavt til loftet – rent økonomisk.
Jeg håber også, at vi kan blive enige om, at vuggestuen og børnehaven er det sted, hvor vores børn – den kommende generation – lærer nogle af de mest basale livskompetencer: sociale færdigheder, dannelse, sprog, motoriske færdigheder, kammeratskab, nærvær, tillid, respekt, tolerance og meget mere. Alt det, som senere i livet skal danne det stærke fundament for en ”god samfundsborger”.
Børn tilbringer de bedste og de fleste af deres vågne timer i ofte dårligt istandsatte, nedslidte institutioner. Der er sjældent midler til indkøb af legetøj, udflugter eller andet spændende. Og det er tankevækkende i sig selv, at der ikke var mange voksne, der ville finde sig i at have sådanne forhold på arbejdspladsen, som vi byder vores børn. Nu skal børnene så også døje med et nedslidt og underbemandet personale, som ikke har ressourcerne til at give dem den hverdag, som de gerne ville, som de er uddannet til, og som børnene fortjener – alene fordi børnene er for mange og hænderne for få. På enhver anden arbejdsplads ville de øvrige medarbejdere have søgt et andet sted hen, men vores børn kan ikke ”sige op”. Derimod kan vi som forældre sig stop!
Det er dybt bekymrende og ligedele frustrerende at se til, hvorledes kommunale politikere kan være for en sådan besparelse. Det kan kun skyldes, at afstanden mellem Rådhuset og virkeligheden er blevet for stor, og at I har mistet følingen med de politiske strømninger på børneområdet.
Tilmed skal man nu læse fra Bo Asmus Kjeldgaard, at forældrene dybest set selv har ansvaret, hvis de altså ikke har stemt rigtigt (dvs. har stemt borgerligt). Det er simpelthen for pauvert et argument. Det er jer, der er kommunalpolitiker. Det er jeres ansvar at finde frem til løsninger, som også er i tråd med de politiske strømninger i befolkningen. Jeg håber, hvis du bliver overborgmester, at du vil kigge på opbygningen af selve kommunen – med syv individuelle kongedømmer med syv økonomi-systemer, syv lønsystemer, syv HR-afdelinger osv. Ud fra et rationaliseringsperspektiv er det jo helt vanvittigt.
Gode børnepasningsfaciliteter er da netop et argument for at bo i Københavns Kommune, og dermed at sikre, at der opretholdes et vist skatteindtægtsgrundlag. Gad vide, hvordan borgersammensætningen så ud, hvis man i Københavns Kommune turde have den målsætning, at man skulle have børne- og ungefaciliteter, som var second-to-none?
Mange hilsener,
Kære Frank,
Jeg har svært ved at forstå, at socialdemokratiet sidste år (selvfølgelig før din tid) kunne vedtage skattelettelser i København. Nu kommer regningen i form af massive nedskæringer som følge af manglende penge til velfærden i København. Går du ind for skattelettelser i København?
hilsen Mikael
Jeg arbejder som pædagog i Københavns kommune.
For mig er det vigtigt at der kommer fokus på hvad kan vi gøre med de ressourcer vi har. Hvad er realistisk og hvad kan gøres så det er et godt sted for børnene at være.
Vi kan og vi vil gerne alle de andre ting omkring lærerplaner, dokumentation og evaluering, men vi har ikke ressourcerne til samtidig at være sammen med børnene og give dem en god hverdag.
en dagligdag i en børnehave hvor der kun er 3 voksne til 25 børn, levner ikke meget tid til at se det enkelte barn og være nærværende i relationen, når vi også skal gå fra og lave andre opgaver.
Børnene har en travl hverdag – de har brug for ro og nærværende voksne.
Kære Frank Jensen
Det glæder mig, at du anerkender børns behov for nærværende voksne. Derfor savner jeg en udmelding fra dig i forhold til de varslede besparelser på børneområdet i Københavns Kommune.
Vi er meget glade for vores børns pasningstilbud og synes de har nogle gode rammer og kompetente voksne omkring sig, der kan støtte, se og møde det enkelte barn på dets præmisser og samtidig udfordre dem alle hver især. Men vi oplever også en hverdag, hvor de voksne kæmper for at nå det, der skal til for at fastholde glæden ved det pædagogiske arbejde. Endnu tager vi på arbejde i tryg forvisning om, at vores børn er i trygge hænder og at de voksne trods alt har nogle rammer, der sikrer betingelserne for et godt børneliv i daginstitutionen.
Men når der nu igen varsles besparelser på børneområdet frygter vi for kvaliteten af vores pasningstilbud. Det burde være indlysende for enhver, at det kan betale sig at investere i børneområdet, senest dokumenteret i SFI’s forskningsrapport, “Børnehavens betydning for børns udvikling” fra i år.
Her konkluderes det, at “børn, der går i børnehaver med uddannet personale og gode normeringer, bliver mere intelligente, mere skoleparate og klarer sig i det hele taget bedre i livet”.
Ikke mindst på den baggrund er det dybt bekymrende, at normeringerne igen er under pres i Københavns Kommune. Vi anerkender naturligvis, at økonomien er stram og prioritering nødvendig, men det forekommer os helt urimeligt, at børneområdet skal holde for endnu en gang. Hvis Københavns Kommune gerne vil kunne fastholde og rekruttere dygtige og kvalificerede medarbejdere til daginstitutioner, er det heller ikke farbart konsekvent at udvande betingelserne for at udfolde sin faglighed optimalt. Forringede normeringer har også konsekvenser for indeklimaet – i forvejen er danske daginstitutioner hårdt plaget af støj og larm, så der er grænser for hvor meget man kan spænde også den bue, skulle man mene.
Et lille lys i mørket er glæden over, at kompensationsordningen er taget af bordet, men den overskygges noget af, at vi så kan se frem til massive takststigninger i stedet. En lille takststigning pr. barn er til at leve med, men den skal jo altså nødvendigvis ses i sammenhæng med varslede takststigninger som følge af de obligatoriske madordninger. Vi har på ingen måde efterspurgt disse madordninger – og vi er slet ikke interesseret i at betale så dyrt for dem, som alt tyder på, vi kommer til. Trods stigningen er der jo heller ingen garanti for, at der er økonomi til mad, der kan konkurrerere med vores børns sunde madpakker. Og hvis det ovenikøbet kommer til at gå ud over normeringer og mindre personale kan vi på ingen måde se, hvad vi som forældre og skatteborgere skulle vinde ved dette tiltag. For ikke at næve de forringelser, vores børn kommer til at mærke på krop og sjæl hver dag.
På baggrund af ovenstående håber vi, at I som politikere ser det som et fælles ansvar at minimere besparelserne på børneområdet. I må kunne samles om at finde andre veje i forhold til udmøntning af besparelserne. Børnene skal ikke holde for hver gang!
På vegne af forældrebestyrelsen i Hudegårdens Udflytterbørnehave, Hørsholmgade 26, 2200 København N
Venlig hilsen
Edith Jakobsen
Hej Frank,
Jeg er en af de vælgere, der endnu ikke har besluttet mig for, hvor mit kryds skal sættes. Tidligere har jeg fastholdt og forfulgt mine brede ideologiske standpunkter til folketings- som kommunal- og regionsvalg – men denne gang bliver jeg nødt til at se mere realistisk/egoistisk? på mit valg.
Som far til en lille ny bruger af kommunens dagtilbud er jeg blevet noget overrasket over driften af og mulighederne i min datters institution. Som økonomichef i en stor nabokommune har jeg i første omgang tænkt, at min datters institution bare ikke er drevet godt nok, at man ikke formår at få nok ud af ressourcerne gennem fokuseret ledelse, planlægning og styring. Men jeg oplever samtidig en hverdag, hvor der stort set ikke er overskud til det enkelte barn eller bare lidt udviklingsinitiativer for en gruppe af børnene. Og det billede er jeg det seneste år blevet bekræftet massivt i, når jeg taler med andre forældre med børn i andre af kommunens daginstitutioner.
Jeg vil derfor meget gerne tilslutte mig Camillas pointer i hendes indlæg på denne side ,og samtidig bekræfte dig i dit synspunkt, at det er nødvendigt at få skabt en plan for børneområdet og undersøgt, hvad man får for de ekstra budgetmidler til området. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvad jeg får af ekstra service for den dyrere takst i forhold til nabokommunerne.
Jeg er helt på det rene med, at man ikke bare ukritisk kan tilføre flere midler til området (gælder hvilket som helst område fx også ældreområdet), ikke mindst da staten sætter ganske snævre rammer for udgiftsudviklingen, specielt for en vækstkommune.
Derfor er jeg også glad for, at du har fået øje på kommunens alt for store admininstration, som sikkert er nødvendig med kommunens nuværende styreform… men helt hul i hovedet. Københavns Kommune har givet en række stordriftsulemper, men Camilla har igen helt ret i, at det er sort og direkte provokerende som borger at se, at ens skattekroner går til 7 store forvaltninger med grundlæggende samme forvaltningsstruktur.
HER finder du penge til dine velfærdsområder, uden at du rammes af statens rammer – og du skaber måske også lidt mere politisk ansvarlighed, hvis det lykkedes dig at ændre den politiske styreform, så aben(erne) ikke bare havner på en anden borgmester med anden partifarve ved det årlige budgetspil (som vi borger også har for vane at se og tåle!).
Kan du overbevise mig om, at du seriøst vil tage fat på ovennævnte to områder straks i 2010, giver jeg dig min opbakning på tirsdag.
Mvh.
Jesper
Jeg ville have givet dig min stemme på tirsdag, da jeg synes det er dejligt du er tilbage i toppolitik.
Men beklager- med de varslede besparinger på daginstitutionsområdet- igen igen-går min stemme ikke til socialdemokratiet. Jeg stemmer Enhedslisten istedet.
Kunne forestille mig at andre mødre gør det samme på tirsdag?
hilsen Anya Sass, mor til to – og træt af at skulle kæmpe hver evig eneste år for anstændighed i børnenes institutioner.
Hej Frank
Jeg har stor tiltro til dine visioner for børneområdet, men jeg er nødt til at vide, hvad du og dit parti har tænkt dig at gøre med besparelserne på kompensationsmidlerne (de 47,7 mio. kr.) inden tirsdag – ellers ved jeg ikke, hvem jeg skal stemme på…
Vh
Lines far (Mads)
Kære politikere i Københavns kommune!
Jeg skriver til jer, da jeg nu er dybt fortvivlet og ikke kan sove om natten. Jeg er mor til 4 børn i alderen fra 10 år til 24 år. Jeg har gennem alle årene været vidne til et så ringe serviceniveau på børneområdet, at jeg har været nødt til at flytte mine børn op til flere gange. Både i daginstitutionerne og skolerne. Når jeg har oplevet mine skønne, glade børn visne for mine øjne, har jeg været nødt til at reagere. Heldigvis har det dengang været muligt at finde nogle gode velfungerende institutioner, som har betydet, at de kunne blomstre op igen.
Men da jeg så stod over for, at de skulle starte i skole, oplevede jeg så elendig en skole, at jeg,
på trods af at jeg slet ikke er tilhænger af privatisering, har været nødt til at vælge privatskolen. Her oplever jeg, at alle mine børn har kunne udvikle sig og trives, så jeg har nu mit på det tørre. Men det kan da ikke være rigtigt, at vi alle skal helt der ud. Min store datter, som skal være mor inden for den nærmeste fremtid, er nu dybt bekymret, og jeg kan som mormor og socialpædagog ikke anbefale hende at benytte de danske daginstitutioner, hvis forestående nedskæringer bliver en realitet.
Gennem mit arbejde som socialpædagog har jeg i alle mine arbejdsår set, hvordan vilkårene på alle områder er blevet ringere og ringere. Jeg har set højt kvalificeret personale, med hjertet på rette sted, knokle for at gøre en forskel i hverdagen. Dette så børnene kan få den optimale omsorg og udvikling, mens deres far og mor, med ro i sjælen, kan gå på arbejde og skrabe en masse gode skattekroner hjem til kommunen.
Desværre har jeg også oplevet, hvordan mange ildsjæle er bukket under og har forladt faget eller er gået ned med stress. Jeg oplever, at vilkårene nu er så elendige, at vi kun holder os fast med neglene. Vi er på min arbejdsplads fortsat stolte af vores arbejde, og glæder os hver dag til at komme ned og passe byens børn. Vi oplever børnene som samfundets vigtigste råstof, vi har hverken olie eller guld, vi har kun børnene og hinanden. Det er en kæmpe samfundsinvestering at passe rigtig godt på den fortsatte udvikling, omsorg og trivsel for os alle.
Så kære politikere jeg ved godt, at I også er idealister og også gerne vil gøre verden til et bedre sted for os alle. Derfor er ovenstående et råb om hjælp!!!! Lyt til os forældre og os på gulvet. Vi kan ikke magte flere nedskæringer. De forestående nedskæringer er nu så voldsomme, at det vil smadre hele vores eksistensgrundlag.
Så lad os alle tænke langsigtet og sammen investere i samfundets guld. Tag nedskæringerne af bordet, så vi igen kan sove roligt om natten og gå ned og passe vores arbejde i morgen.
Venlig hilsen
Jette Saltoft Pedersen
Veksøvej 35
2700 Brønshøj
Kære Mogens, Else, Jacob, Niels, Camilla, Mikael, Mai-Brit, Edith, Jesper, Anya, Mads og Jette.
Tak for jeres indlæg. Jeg skal allerførst beklage, at der er gået lidt tid, før jeg har fået svaret. Jeg fører en travl valgkamp, så der er langt mellem de ledige stunder til at læse og besvare de breve og mails, jeg får.
Jeg forstår godt frustrationerne hos forældre og ansatte i byens daginstitutioner. Besparelser er altid en frustrerende oplevelse, særligt når det ikke er første gang, det sker.
Hvis jeg bliver overborgmester, vil jeg sætte mig i spidsen for et langsigtet arbejde med at få investeret i nye daginstitutioner og skabe tid til børnene.
Den helt afgørende udfordring er, at der skal være pasning til alle. Vi kan ikke leve med gennemsnitlige ventetider på mere end 15 måneder.
Men der er helt tydeligt også et behov for, at vi bruger pengene på området bedre end i dag. Der skal igangsættes en langsigtet børneplan, som sikrer tid til børnene i daginstitutionerne.
De aktuelle besparelser på kompensationsordningerne har børne- og ungeudvalget og borgmesteren taget af bordet, og de forsøger at opnå enighed om en anden løsning, hvor det ikke rammer tiden til børnene.
Hvis det ikke lykkes at finde enighed i udvalget, så håber jeg, at den nuværende Borgerrepræsentation vil ”sende bolden videre” til den kommende borgerrepræsentation, så vi efter den 1. januar kan bruge den tid, det tager, at finde en holdbar og langsigtet løsning i samarbejde med forældrene, de ansatte og alle Borgerrepræsentationens partier.
Venlig hilsen
Frank
Kære Frank
Tillykke med valget, jeg har altid respekteret dig som politiker og tror på at vi får en god overborgmester.
Jeg tror også på at vi får en overborgmester, som gerne vil lytte på, hvad der optager og bekymre borgerne.
Vi er en af de mange mange børnefamilier i København som hen over efteråret er blevet mere og mere bekymrede. Som forældre til to små københavnere og en tredie i vente, har vi egentlig været glad for vores pasningstilbud.
Vi møder engagerede pædagoger, som med varme tager imod vores unger om morgenen, forsøger at fylde deres dag med gode aktiviteter, både dem med gangi og de stille, og som gerne ville stille op til en snak om hvordan dagen er gået.
MEN vi har også oplevet, at de skal løbe stærkere og stærkere, undskylder over de ikke lige har fået skrevet i den enkeltes lille bog om, hvad der er sket idag, er mere og mere pressede ,når der er sygdom, for der er ikke råd til vikarer.
Vi oplever en stærk engageret og faglig kompetent medarbejdergruppe, som bliver slidt mere og mere og det fortjener de ikke.
Nu er de sidste buget så kommet, man er næsten nået dertil, hvor det ikke overrasker en mere.
Vi er glade for at bo i København, der er masser af dejlige ting at lave med sine unger, altid en lille legeplads rundt om hjørnet. Det er vigtigt for os at vores børn leger lige godt med Ayub, Gustav, Naima og Sofie .
Vi er en resourcestræk og økonomisk stærk familie som gerne spøtter en god el af vores løn i kommunekassen for at København stadig kan være et dejligt sted af bo med alle sine skævheder, og al sin mangfoldighed……..
Men vores hverdag skal også hænge sammen…..med kortere åbningstider, faste sommerferie, fortravlede pædagoger kommer ligusterhækkene i omegnkommunerne ligepludselige til at være tillokkende.
Så Kære Frank, lad os hjælpe dig med at gøre København til en endnu dejligere by, men tage ikke pengen fra vores børn
Venlig Hilsen Charlotte
Kære Frank
Nu er valget jo vel overstået og tillykke med det. Nu synes jeg respekten for København passende kunne komme til udtryk ved, at Socialdemokraterne piller deres valgplakater ned. Stort set alle andre partier har pillet deres ned, men du og dine medkandidater hænger stadig i hele byen.
Jeg håber at du vil få større held med dig som Overborgmester end din forgænger, Ritt Bjerregård. Nu kan jeg jo huske at du både har været Kommunikationsminister og Justitsminister, OG DET ER VI RIGTIG MANGE DER KAN! Jeg bor på en institution for handicappede og psykisk syge- THORUPGÅRDEN, og vi har et stort problem, som virker uløseligt, fordi der i lovgivningen ikke er klare konsekvenser forbundet med nabochikane, STØJ! på alle tider af døgnet, så man kan ligeså godt kaste håndklædet i ringet og anskaffe ørepropper, hvis man ønsker at få et par sammenhængende timers søvn. Dengang jeg var barn, hørte mine forældre altid Giro 413, på en lille transistorradio. Og NÆSTEN hver gang blev der henstillet fra danmarks Radio om at vise hensyn til sne naboer, ved at lukke døre og vinduer, eller skrue ned for lyden. MEN, der er jo løbet temmelig meget vand i åen siden… I VORES MODERNE SAMFUND KAN FOLK LARME SÅ TOSSET DE VIL UDEN AT DET FÅR KONSEKVENSER! Hvordan kan det være??? Det er jo det samme som at acceptere grov chikane , eller psykisk terror, uden at kunne forvente HJÆLP fra hverken myndigheder eller andre instanser? (Personalet trækker bare på skuldrene, MEN DET ER JO HELLER IKKE DERES NATTESØVN DET GÅR UD OVER…!! sÅ JEG SKAL VEL BARE BEGYNDE AT ÆDE SOVEPILLER LIGESOM ALLE DE ANDRE??? Eller hvad mener du om sagen? Thorupgården har netop fået tildelst en pris på 60.000 kr. af integrationsministeriet, og den er velfortjent. MEN DEN MILJØMÆSSIGE SIDE AF SAGEN; der er sgu lang vej igen…
Mange venlige hilsner og Godt Nytår.
Kære Frank
“Mere pålidelig børnepasning”. Det står der faktisk stadig her på din hjemmeside. Jeg glæder mig derfor til at se de konkrete forslag fra dig, om hvordan du vil nå derhen? Det passer vel ikke helt sammen med besparelser på 350 mio på et område, som dine kolleger selv for 2 år siden indrømmede ikke alene var skåret ind til benet, men var skåret i benet (siden er der sparet yderligere).
Pasningsgaranti er også omtalt på din hjemmeside. Men hvad kan vi bruge pasningsgaranti til, hvis den ikke hænger sammen med kvalitetsgaranti?
Allerede nu, bliver flere forældre mødt af pædagoger, der anbefaler, at man tager børnene med hjem igen, fordi der uansvarligt få hænder til de mange børn i perioder. Lav gerne en rundspørge i institutionerne og hør, hvor ofte det sker.
Når S og SF har lanceret “en fair løsning” må man som småbørns-forældre da som minimum kunne kræve, at man kan aflevere sine børn i institutionen og ikke have ondt i maven over, om det nu er forsvarligt – ellers bliver det op ad bakke at få ret mange til at arbejde 12 min. længere hver dag.
Så kære Frank: invester i børnene. De er videnssamfundets eneste ressource. Hvis vi skal have flere end 42% af en ungdomsårgang til at gennemføre en uddannelse kræver det, at vi allerede i daginstitutionerne tager hånd om vores børn på en ansvarlig måde.