Frank Jensen

Så er det sommer! Og tiden er kommet, hvor København er ved at gå på sommerferie. Lange dage og masser af udendørsliv. Det er bare så dejligt. ”Forelsket i København”. Den sang kender de fleste, og sådan kan jeg godt have det lidt efter nogle travle uger i juni, hvor jeg har været rundt i mange af byens kvarterer og tale med københavnere.

Jeg gør mig i disse dage mange tanker om alt det, der gør mig særlig stolt af, at stille op som socialdemokraternes overborgmesterkandidat i hovedstaden.

Måske går de fleste ikke rundt og gør sig tanker om, hvad det vil sige at være københavner. Jeg kender folk, som har boet her hele sit liv, og som ikke har tænkt over hvad det betyder. Jeg synes, at det at være københavner handler om indstillingen til byen, og os som bor her.

En københavner er for mig, et menneske, som tager ansvar for at gøre byen til et godt sted at være. Det gælder både dem, som står og sælger Hus Forbi nede foran Brugsen, karrierefolkene i deres fede lejligheder, de ældre på plejehjem, de studerende og alle børnefamilierne, som der bliver flere og flere af her i byen. Alle kan bidrage med noget, og der skal være plads til alle. En tryg og god by, hvor hverdagen kører. København skal virke, også i hverdagen.

København er blevet rig, men også rå
Det er kun et par år siden jeg flyttede permanent til København med min familie. Jeg er kommet her siden jeg kom ind i Folketinget for små 22 år siden og har altid følt mig hjemme her.

Som mange andre har også jeg lagt mærke til, at byen er blevet mere rig, men også mere rå. Med rig mener jeg ikke kun i kroner og ører, men også i forhold til teatre, kulturtilbud, og muligheder i det hele taget. I hvert fald for dem, som har ressourcerne at trække på.

Jeg oplever også, at der har sneget sig en kynisme ind, som ikke er god for vores fællesskab.  Arbejdsløsheden stiger og stiger, og en række kyniske spekulanter har haft fede tider, mens almindelige mennesker nu betaler regningen. Unge mennesker i særdeleshed mærker denne udvikling, som har gjort det svært, eller næsten umuligt, at finde en praktikplads. Og bandekrigen florerer, så nogle københavnere er blevet bange for at gå på gaden.

Den kynisme der har sneget sig ind, vil jeg gerne gøre op med. Jeg mener nemlig ikke, at det er den enkelte borger, som skal står alene med hele det ansvar, men derimod os allesammen. Vi skal være fælles om at løse problemerne i København.

Vi er ikke alene
Jeg vil ikke pege fingre af bestemte partier på Christiansborg, men jeg oplever, at de sidste otte år har udviklet sig i en mere egoistisk retning. Beskeden har været, hvis du mistede dit job eller gik ned af stress, så er det bare din egen skyld. Og med den holdning er der jo ikke langt til modløsheden, hvis man føler, at man selv er skyld i alle de problemer man render ind i.

Nogle siger, at vi skal have Danmark tilbage. Det er vist ikke det, der er problemet. Jeg tror nærmere, at vi skal have fællesskabet tilbage. Vi vil have et samfund, hvor der er plads til os allesammen, og hvor alle spiller en rolle. Hvor man ikke bliver tromlet, fordi man har det svært, eller har svært ved at klare hverdagens udfordringer. Vi skal hjælpe hinanden, og være med til at tage vare på hinanden.

En tryg by med mange tilbud
I København cykler vi på arbejde og til stranden, men trafiksikkerheden kan blive endnu bedre. Derfor har jeg spurgt Dansk Cyklistforbund, om de vil cykle en tur med mig i løbet af sommeren, så vi i fællesskab kan kigge lidt på de kryds og cykelstier, hvor vi skal være ekstra opmærksomme på sikkerheden. Det kan jo ikke være meningen, at vi skal være utrygge bare fordi vi har en aktiv livsstil!

Og apropos aktiv, så vil jeg benytte sommeren til at besøge en række sports og idrætsklubber for at få et indblik i nogle af de gode initiativer, der allerede kører – og hente inspiration til at gøre det endnu bedre. Særligt med henblik på at lettet hverdagen for nogle af de 6.000 børn og unge, som lever i fattigdom i København. En pinlig statistik. Derfor skal vi sørge for, at det ikke er forældres pengepung, der afgører om børn og unge har mulighed for at gå til sport.

Mens nogle bruger sommeren til at holde fri fra arbejdet, har andre ikke noget at vende tilbage til efter ferien, og mange unge uddanner sig til arbejdsløshed. Jeg har allerede været ude at besøge en teknisk skole i Nordvest, og glæder mig til at møde flere endnu. For helt ærligt, vi må da kunne skaffe nogen praktikpladser. Hvis vi starter med at skaffe de første 500, er vi da nået et skridt. Det er bare nogle af de ting, jeg vil arbejde for.

København skal virke i hverdagen
Min vision er at skabe et København der virker, for hvis hverdagen ikke kører, er der heller ikke overskud til at tage vare på hinanden, eller bidrage til at skabe en endnu bedre by. Det er os politikere, der har ansvar for at skabe rammerne for et bedre København, men den venligere hverdag, den skal vi allesammen bidrage til i fællesskab. Lad os løfte opgaven sammen, vende skuden, så vi kan få flere smil og mere fællesskab i den by, som vi allesammen betragter som vores hjem.

God sommer til alle!