Frank Jensen

Politiet melder i dag, at de har ’kaste håndjernene i ringen’. Mangel på midler gør, at de ikke kan udføre deres arbejde tilfredsstilende. De efterlyser en justitisminister, der ’også leverer substansen, når han siger, at han vil være tough on crime’.Justitsministeren og hans partifælle, det Konservative Folkepartis retsordfører, har imidlertid kun spot til overs for politiets udmeldinger. Politiets udmeldinger bliver betegnet som ’ynkelige’ og affejes som valgkampsretorik op til Politiforbundets kongres.

Jeg ser dog god grund til, at politiet kræver langsigtede planer for at genvinde tilliden hos borgerne.Vi har i København i den seneste tid oplevet hvad regeringens forfejlede rets- og socialpolitik betyder i praksis. Både for københavnerne og for politiet.

På Nørrebro er vi blevet chokeret af de seneste måneders bandekrig. Bevæbnede mænd på motorcykler med automatiske skydevåben hører ikke hjemme i den københavnske hverdag, hvor børn færdes på vej til og fra skole, og københavnerne gør deres indkøb. Det er uacceptabelt, og det gør os utrygge.

Regeringen og Dansk Folkeparti tager ikke opgaven på sig. Tværtimod har regeringen haft travlt med at fralægge sig ansvaret for 8 års forfejlet retspolitik. Det bliver vi ikke mere trygge af i København.

I Rockerkrigen i halvfemserne var vi meget kontante i vores håndtering af problemet. Jeg sad for bordenden i Justitsministeriet og arbejdede meget tæt sammen med politiet om at få sat en stopper for rockerkrigen. Det lykkedes dengang. Og under den daværende regering tilførte vi 300 mio. kr. ekstra til politiet. Nye penge oveni politiets allerede eksisterende budgetter. Det kan også lykkes for os at sætte en stopper for bandekrigen i dag. Men det kræver vilje til handling, og det kræver midler, så politiet reelt har mulighed for at opklare sagerne.

Politiforbundets udmeldinger er derfor et udtryk for rettidig omhu: Hvis vi skal den optrappede bandekriminalitet til livs, kræver det konkrete, politisk prioriteringer. Ifølge politiet har de i dag langt flere opgaver men stadigvæk samme timetal som i 1989. Det er klar tale, og det skal vi gøre bedre!

I forbindelse med Bandekrigen oplever vi i København rodløse unge – ja ikke sjældent er der tale om børn helt ned til 10–12 års alderen. Lars Løkke Rasmussen har allerede givet op og mener, at vi skal sætte den kriminelle lavalder ned. Men lad mig sige det klart: det bliver aldrig socialdemokratisk politik at sætte den kriminelle lavalder ned. Vi skal styrke politiet, det kriminalpræventive og det sociale arbejde, ikke sætte børn i fængsel.

Socialdemokraterne i København vil indføre mentor­ordninger, som lige nu bruges med stor succes inden for kriminalforsorgens område. Vi skal fra kommunens side sikre, at de unge har noget at stå op til. Og vi skal sikre, at der er voksne, der tager sig af dem. Selvfølgelig skal hammeren falde, når vi har med hårdkogte kriminelle at gøre.

Men når vi taler om børn og unge, så skal hammeren altså skiftes ud med socialpolitiske løsninger. Der er brug for løsninger, der virker i praksis, ikke at spise Politiforbundet og københavnerne af med symbolske slag i luften.